• 518D
  • 519
  • 519S
  • 520
  • 530
  • 531

Facadedøre

Facadedør leveres som standard med bundstykke af aluminium, men kan alternativt leveres med bundstykke af galvaniseret stålskinne.

Døren er monteret med korrosionsfrie hængsler. Specialbeslag med flerpunktlukke giver optimal tæthed og sikkerhed.
Systemlås med cylinder kan indbygges efter behov.

Døren udføres med dobbelt tætning i henholdsvis karm og ramme og opfylder derfor selv de strengeste krav m.h.t. tæthed for vind og regn i henhold til DS/- EN 42 samt DS/ISO 8272.

Tætningslisterne, der er fremstillet af enten TPE eller silikone, kan udskiftes om nødvendigt. Der anvendes tør glasisætning med glasbånd fremstillet af enten TPE eller silikone. Glaslister monteres indvendigt. Glaslister leveres med co-ekstruderede tætninger. Kombinationer af flere typer af glasbånd og glaslister muliggør glastykkelser på: 4 mm, 20 mm, 23 mm, 30 mm, 36 mm og 44 mm.

Ligeledes er der mulighed for isætning af isolerede fyldingspaneler i forskellige tykkelser og udførelser.

Døren udføres efter ønske som ud- eller indadgående, som enkeltelementer, sammenkoblet med sideparti eller som dobbeltdør med gående post.

Sammenkobling er også mulig med andre typer af elementer. Der er mulighed for delinger med henholdsvis vandrette og/- eller lodrette post-/sprosse profiler i forskellige dimensioner.

Du kan finde mere information om vores facadedøre her.