Nybyggeri med stilsikker modernisme

Jeg blev virkelig glad, da jeg opdagede Primos plast/alu vinduer, AluLight. Det er en elegant og samtidig vedligeholdelsesfri løsning.

Jeg kan kun anbefale at montere indbruds- og børnesikring i vinduer og døre, det skaber tryghed hos både os og børnene.

Michael Laugesen

Stilsikkert arkitekttegnet nybyggeri

Otte måneders orlov skulle der til, førend familien Laugesens drømmebolig stod klar. Michael Laugesen har stået for det meste af byggeriet selv, herunder opmåling og montering af vinduer og døre.

Opdagede plast/alu kombinationen på nettet

Til at tegne huset fik familien hjælp af en arkitekt. Da de skulle vælge vinduer til boligen, gik Michael på nettet for at lede efter vedligeholdelsesvenlige løsninger. Efter at have hørt et par dårlige historier om træ/alu, blev hans nysgerrighed vakt, da han på Primos hjemmeside læste om AluLight, et plast/alu vindue med hvid plast indvendigt og aluminiumsbeklædning udvendigt.

Han kørte til vinduesfabrikken i Lintrup, hvor han mødtes med en fagmand i Primos kundecenter og var med ude i produktionen for at se forskellige udformninger og detaljer. Besøget på fabrikken var en overbevisende og informativ måde at skaffe sig produktkendskab på. Elementerne købte han igennem den lokale trælast.

Familien endte med at vælge topstyrede vinduer med antrazitgrå alufacade, i alt ca. 20 vinduer og 4 facade- og terrassedøre samt et stort vinduesareal i indgangspartiet. Vinduerne matcher både i stil og farve den moderne arkitektur, og resultatet er blevet en utraditionel og velfungerende bolig for børnefamilien, der tæller far, mor og tre piger. Huset er på196 m2, ekskl. garageanlæg.