Villa fra 1973

Montørerne var fantastiske. De efterlod sig simpelthen ingen spor overhovedet!
Eva og Jens Odgaard

Eva og Jens Odgaards hus er en gedigen og velholdt villa, som har været familiens hjem, siden det stod færdigbygget i 1973. Sidst på året i 2009 erkendte parret, at det nok var tid at tænke på at få skiftet trævinduerne ud, og den hårde vinter skubbede yderligere til processen: Ruderne duggede lige så meget indenfor som udenfor, og de gik i gang med at afdække markedet for vedligeholdelsesfri og energibesparende vinduer med lavenergiruder. 

God service hele vejen
At det endte med Primo, skyldtes især virksomhedens høje service med faglig rådgivning, opmåling og individuelle mål uden merpris

Eva og Jens fik monteret de nye vinduer i foråret 2010, og forandringen var til at tage at føle på: 
- Pludselig at se, at duggen udelukkende er udenfor – det er da et plus! fortæller Jens Odgaard.
Udover de 10 vinduer fik facaden et løft med to meget flotte fyldningsdøre med sideparti.


Eksklusiv alufacade 
Parret har fået en moderne løsning med topstyrede vinduer, plast indenfor og alufacade udvendigt - i en spændende farve med struktur, der giver et let rustikt look: Sort sablé 2200. Primos vinduesrådgiver var ikke i tvivl om farve eller vinduestype, og han fik overbevist parret om, at de nye vinduer ville lægge sig pænt op af stilen fra de oprindelige vinduer. Efter et par samtaler og ditto tegnestreger, valgte Eva og Jens at følge rådgiverens råd, og det har de ikke fortrudt.

Noget, der har imponeret Eva og Jens Odgaard, er Primos montører:
- De har været ekstremt effektive og leveret kvalitetsarbejde ud over det sædvanlige – og forlod huset uden at man overhovedet kan se, at de har været her. Altså lige bortset fra, at der sidder nye vinduer og døre overalt, og at de sidder som de skal.