Vedligeholdelse
Primo vinduer og døre karakteriseres som vedligeholdelsesfri, da de ikke kræver behandling med maling eller træbeskyttelse.
Jævnlig rengøring af udvendige karme og rammer plus justering og smøring af bevægelige dele en gang om året sikrer, at vinduer og døre bliver ved med at se pæne ud og altid fungerer upåklageligt. Vi anbefaler, at man samtidig smører tætningslisterne med silikone, og at de ca. en gang årligt efterses for utætheder, især ved de nederste hjørner.
Generelt anbefaler vi rengøring mindst to gange om året - og helst hver gang ruderne vaskes. Og det gælder, uanset om du har vinduer i 100% plast eller plast/alu – AluLight.
