Et hav af fordele...
Skal aldrig males – spar tid og penge på vedligehold
Primo vinduer og døre holder .. og holder. Hvor længe ved vi faktisk ikke, for de første vinduer vi satte i for snart 40 år siden, sidder der endnu. Vedligeholdelsen af et Primo vindue indskrænker sig til at smøre tætningslisterne og smøre og justere beslagene én gang årligt
Der sker meget sjældent skader på vinduerne, men er uheldet ude – f.eks. i forbindelse med indbrud - kan de repareres med plastmasse - det kræver hverken svendebrev eller stor værktøjskasse at reparere vores vinduer.
Rådner ikke – skabt i moderne plast, der holder til alt slags vejr
Vores vinduesprofiler hverken rådner, gulner eller mørner! De er fremstillet i en UV-modstandsdygtig PVC-kvalitet, der gør, at solens stråler ikke påvirker plasten. Sodpartikler og skidt sætter sig som en belægning på overfladen og kan nemt vaskes af – vinduerne vil holde sig hvide og klare i farven år efter år, når blot de rengøres lige som alle andre overflader. Brænde kan de heller ikke
Et Primo vindue kan stadig åbnes og lukkes under og efter en brand – det er med til at forhindre ilden i at sprede sig og gør arbejdet lettere for brandslukningsmandskabet. Erfaringen viser også, at vores vinduer forbliver intakte i forbindelse med en brand og ikke afgiver giftige stoffer – i modsætning til et brændende trævindue, hvor dampe fra imprægnering og maling vil blive frigjort.
Slip for skimmelsvamp – sikkerhed for godt og sundt indeklima
Plast kan pr. definition ikke danne hverken råd eller svamp. Sådan er det bare. Plastmaterialet er med sin glatte overflade samtidig uhyre hygiejnisk og rengøringsvenlig – og derfor ofte det foretrukne valg i eksempelvis institutioner og på sygehuse, og også i private hjem, hvor mange familier slås med hovedpine eller allergiske reaktioner over for støv og kemikalier.
Specialmål uden merpris – altid individuelle løsninger
Hos Primo Vinduer udføres hvert eneste vindue og hver eneste dør på mål og er designet helt efter kundens ønsker og anvisninger. Et eller to fag, to eller tre rækker sprosser, to eller tre lag glas - du bestemmer. Mulighederne er uanede - kontakt vinduesrådgiveren og få konkrete forslag til, hvordan dine vinduer kan designes.
Opfylder de nyeste energispare-krav – suverænt lavt varmeforbrug
Plast er unik, når det gælder isolering – der findes ganske enkelt ikke bedre materialer til at holde varmen inde og kulden ude. Plast er et isolerende og ikke-ledende materiale. Profilerne er konstrueret med separate, luftfyldte kamre, hvor luften står stille og giver optimal varme- og lydisolering.
