|
|
| |
|
Indeklima
Et godt indeklima har stor betydning for den daglige trivsel i hjemmet og på arbejdspladsen. Et godt indeklima omfatter både godt lys, et acceptabelt støjniveau og god, frisk luft. Vi omgiver os i det daglige med mange produkter og materialer, der afgasser stoffer og afgiver støv. Det generer både åndedræt og hud og er årsag til blandt andet kløe, hovedpine og forkølelsessymptomer. Desuden lider en stor del af befolkningen af en eller anden form for allergi, og indeklimaproblemer kan være en del af forklaringen.
En god tommelfingerregel er naturligvis at lufte ud og gøre rent både grundigt og regelmæssigt, men derudover har det stor betydning, hvilke produkter man omgiver sig med. |
 |
|
Dansk Indeklima Mærkning
Profilsystemet, som PRIMO vinduer og døre fremstilles af, kan anvendes til indeklimamærkede produkter, i.h.t. "Produktstandard for vinduer og yderdøre" udgivet af Dansk Indeklima mærkning. Dansk Indeklima Mærkning (DIM) er en frivillig mærkningsordning for producenter af byggevarer, inventar og møbler. Indeklimamærket bruges som dokumentation for produktets påvirkning af indeklimaet med hensyn til afgivelse af lugtstoffer og irritanter samt partikler. Det tekniske grundlag for indeklimamærkningen er nedfældet i en prøvningsstandard for hhv. afgasning og partikelafgivelse samt en produktstandard. Standarderne udarbejdes af Dansk Selskab for Indeklima. Formålet med indklimamærkningen er at forbedre indeklimaet i bygninger ved:
|
 |
PRIMO er indeklimamærket!
Vinduer og døre fra PRIMO VINDUER A/S har været indeklimamærket siden 1999.
Information
Yderligere information om DIM kan findes på følgende hjemmesider: Dansk Indeklima Mærkning: www.teknologisk.dk/dim
Dansk Selskab for Indeklima: www.dsic.org. Afgasning: Alle produkter deklareres med en tidsværdi i døgn, den deklarerede indeklimarelevante tidsværdi. Tidsværdien bestemmes ud fra den tid, det tager det langsomst afgassende enkeltstof at komme ned under stoffets luft- og irritationstærskel. Indeklimarelevante vejledninger: Virksomheden udarbejder vejledninger med hensyn til projektering, transport, opbevaring, montering, rengøring og vedligeholdelse, der skal følges for ikke at forringe produkternes indeklimarelevante egenskaber i praksis i forhold til certifikatet.
Stor betydning af Indeklimamærket
En analyse blandt arkitekter viser, at Indeklimamærket har stor betydning for anbefalingen af byggematerialer: Over 60% af de spurgte arkitekter mener, at Indeklimamærket har "nogen", "stor" eller "meget stor" betydning for deres anbefaling af et byggemateriale. Kun 7% svarer, at mærket ikke har betydning for deres anbefaling. Samtidig er betydningen af Indeklimamærket for deltagerne i undersøgelsen større end betydningen af den nordiske Svanemærkning og EU-blomsten. Undersøgelsen, der er foretaget blandt arkitekter over hele landet af A&B Analyse, viser altså, at næsten 2/3 af landets arkitekter anerkender vigtigheden af brugen af indeklimamærkede materialer. |
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
| |