Er du vores nye handelselev?
Primo Vinduer er Danmarks førende producent af vedligeholdelsesfrie high-end døre og vinduer i plast og plast/alu.
Vi søger en elev til kundecentret i Lintrup og kan tilbyde en spændende og lærerig elevplads.
I kundecentret varetager vi alle de opgaver, der typisk knytter sig til internt salg. Det er her, vi betjener vores kunder fra første telefoniske henvendelse og frem til levering af ordren. Du vil komme til at arbejde med såvel vores privatkunder som forhandlere og samarbejdspartnere i et team med erfarne og dygtige kolleger, der vil være klar med hjælp og support under uddannelsesforløbet. Målet er, at du i løbet af de to års læretid vil blive i stand til selvstændigt at varetage de enkelte funktioner i afdelingen.
Dine opgaver vil primært være:
- kundebetjening i bred forstand,
- beregne tilbud samt registrere og klargøre sager til produktion
- koordinere tilbud og følge op på større sager og projekter i samarbejde med eksterne sælgere
- deltage i interne salgsmøder og interne optimeringsprojekter
Din profil:
Vi forventer, at du har bestået HHX med et godt resultat. Ligeledes er det nødvendigt, at du har en solid IT-viden, som minimum er habil bruger af Office-programmerne. Endelig vil det være en fordel, at du har teknisk flair og er gør-det-selv m/k’er.
Som person er du:
- udadvendt og kundeminded
- glad for telefonen som dit vigtigste arbejdsredskab
- ansvarsbevidst og omhyggelig
- kan lide at have travlt og bevarer roen i et til tider hektisk miljø
- har humoren med på arbejde – og med hjem igen
Vi tilbyder:
Et afvekslende job i et uhøjtideligt miljø med engagerede kolleger og fleksible arbejdsforhold. Du vil få en grundig produktintroduktion og oplæring i de specialprogrammer, vi benytter.
For yderligere oplysninger om elevpladsen kan du kontakte teamchef Camilla G. Hansen på cgh@primo.dk eller telefon 70 11 12 33.
Ansøgningen stiles til Camilla G. Hansen og skal være os i hænde senest 25. maj 2012:
info@primovinduer.dk Emne: Handelselev
eller
Primo Vinduer A/S
Gl. Møllevej 5
6660 Lintrup
Mrk.: Handelselev
