> Råd & vejledning> Betjening og vedligehold> Dannebrogsvinduer


 

Betjening

Vinduet leveres som standard med friktionsbremse og betjenes med et enkelt håndtag. Friktionsbremsen i rammens overside gør det muligt at holde rammen fast i vilkårlig ventilationsstillling ved at efterspænde justérskruerne i plastglideren med en almindelig skruetrækker.

Hvis man har valgt en grebsbetjent friktionsbremse, kan man fastlåse i en vilkårlig ventilationsstilling ved at dreje håndtaget til lukkestilling, mens vinduet er åbnet i den ønskede position.

Det kan ikke forventes, at friktionsbremsen kan fastholde rammen i ventilations- eller åben stilling i kraftig blæst.

Aluminiumshængsler skal ikke smøres.

Friktionsbremsens glideskinne holdes fri for olie og snavs. De bevægelige nitteforbindelser, rullepaskvil og håndtaget smøres én gang årligt. Friktionsbremsen justeres én gang årligt. Låseruller justeres én gang årligt for at regulere rammens pres mod tætningslisterne.